Jeg har skrevet om det før, nogle vil gå så langt som til at sige at jeg har cirklet omkring det; problemet med at komme tilbage til “samfundet” efter at have været i vildmarken.
Apropos optimisme i det små. Har lige fået et mundligt referat af en artikel , min mand har læst, om danske små-åers tilstand. Selvom man ikke skulle tro det, så ser det også lysere ud for dem. Flere tilbageføres til snoet tilstand, fordi det forhindrer oversvømmelser mm.
Selv Vestjylland, hvor jeg bor, er med på økologi bølgen, selvom det stadig kan ophidse nogen, der stadig kalder det fup og svindel.
Der er meget som trods alt er blevet bedre - småoptimisme kan noget 😊
Airfryere for helvede da, altså i det kæmpe firma hvor jeg er ansat, der får man julegaver , det foregår på en app. Hvor man kan vælge mellen forskellige ting, eksempelvis en airfryer, en bluetooth højttaler , eller em Werner Panton lampe mm.
Så der er altså firmaer der lever af at formidle julegaver til ansatte, længe leve det fri initiativ.
Nå, lang de fleste valgte airfryeren, så i omkring tre uger har jeg hørt om folks erfaringer med tilberedning af stege , grøntsager og alt muligt, så har noget fået for meget og andet for lidt,
Der var nærmest en hel eufori omkring det nye vidunder der havde ramt vores civilisation, nu gider folk ikke snakke om airfryere mere.
På den anden side har menneskeheden også nået et rimeligt højt stade, uden airfryere.
Jeg er sådan set lige glad med om du går rundt og shopper i Magasin eller laver bålmad i en rød støbejernsgryde i vildmarken, det er dine erfaringer der er interessante, den optik du ser verden igennem.
Optimisme om tingene går i den rigtige retning jeg ved det ikke rigtigt, noget og nogen går i den rigtige retning altså det jeg synes er den rigtige retning.
Jeg går i det spor jeg endelig har fundet i verden, har lige været på et forrygende kursus sidste weekend sammen med andre mennesker forankret i den konkrete fysiske verden i det landskab hvor jeg høre til, i frost og månelys i en stor mørk skov, nærvær og fællesskab og magiske øjeblikke.
Og samtidig lige i randen af bevistheden den der fornemmelse af at være ombord på luksuslineren der har ramt et isbjerg og at vi går ned lige om lidt.
Jeg tror det gælder om at leve som om i morgen er garenteret og i al evighed.
Uhhh, det klæder dig med et snert optimisme ;-) Jeg syntes først du blev rigtig interessant, da du kom hjem fra vildmarken, Andrea. Din rejse til vildmarken så jeg mere som en flugt (det skriver du jo selv) end et aktivt tilvalg. Hvis man har penge nok, så vælger folk jo typisk også at have både noget i byen og noget på landet/ved vandet. De steder kan noget hver især. Dejligt skriv, det sætter mine tanker i gang.
Andrea, du skriver så vidunderligt.
Apropos optimisme i det små. Har lige fået et mundligt referat af en artikel , min mand har læst, om danske små-åers tilstand. Selvom man ikke skulle tro det, så ser det også lysere ud for dem. Flere tilbageføres til snoet tilstand, fordi det forhindrer oversvømmelser mm.
Selv Vestjylland, hvor jeg bor, er med på økologi bølgen, selvom det stadig kan ophidse nogen, der stadig kalder det fup og svindel.
Der er meget som trods alt er blevet bedre - småoptimisme kan noget 😊
Tak for opsummeringen
Jeg er så taknemmelig for at du er her lige nu
Airfryere for helvede da, altså i det kæmpe firma hvor jeg er ansat, der får man julegaver , det foregår på en app. Hvor man kan vælge mellen forskellige ting, eksempelvis en airfryer, en bluetooth højttaler , eller em Werner Panton lampe mm.
Så der er altså firmaer der lever af at formidle julegaver til ansatte, længe leve det fri initiativ.
Nå, lang de fleste valgte airfryeren, så i omkring tre uger har jeg hørt om folks erfaringer med tilberedning af stege , grøntsager og alt muligt, så har noget fået for meget og andet for lidt,
Der var nærmest en hel eufori omkring det nye vidunder der havde ramt vores civilisation, nu gider folk ikke snakke om airfryere mere.
På den anden side har menneskeheden også nået et rimeligt højt stade, uden airfryere.
Jeg er sådan set lige glad med om du går rundt og shopper i Magasin eller laver bålmad i en rød støbejernsgryde i vildmarken, det er dine erfaringer der er interessante, den optik du ser verden igennem.
Optimisme om tingene går i den rigtige retning jeg ved det ikke rigtigt, noget og nogen går i den rigtige retning altså det jeg synes er den rigtige retning.
Jeg går i det spor jeg endelig har fundet i verden, har lige været på et forrygende kursus sidste weekend sammen med andre mennesker forankret i den konkrete fysiske verden i det landskab hvor jeg høre til, i frost og månelys i en stor mørk skov, nærvær og fællesskab og magiske øjeblikke.
Og samtidig lige i randen af bevistheden den der fornemmelse af at være ombord på luksuslineren der har ramt et isbjerg og at vi går ned lige om lidt.
Jeg tror det gælder om at leve som om i morgen er garenteret og i al evighed.
Uhhh, det klæder dig med et snert optimisme ;-) Jeg syntes først du blev rigtig interessant, da du kom hjem fra vildmarken, Andrea. Din rejse til vildmarken så jeg mere som en flugt (det skriver du jo selv) end et aktivt tilvalg. Hvis man har penge nok, så vælger folk jo typisk også at have både noget i byen og noget på landet/ved vandet. De steder kan noget hver især. Dejligt skriv, det sætter mine tanker i gang.