Jeg bakker dig 100 % op, Andrea. Alle de overvejelser du gør dig.
Det er netop hurtigt at man bliver skudt i skoene at man ikke kan tåle kritik. Men spørgsmålet er om kritikken er berettiget og hvad den rent faktisk går på. Det bliver for personligt og ikke en snak om overordnede linjer. Men som kvinde især oplever jeg at vi bliver sat i bås for at tage alt personligt, når vi i virkeligheden forsøger at tage en diskussion om de OVERORDNEDE LINJER i samfundet. Det er ikke noget vi bare oplever som enkelte individer. Det er noget der går igen på tværs af kulturer. Og der er en sammenhæng mellem at være DET ANDET KØN. Det er ikke et spørgsmål om mand vs kvinde men en historisk kontekst so bliver meget øjensynlig, når man zoomer ud i historien.
Og det tager mændene sjovt nok personligt (også nogle kvinder) og går i forsvarsmode og anklager os for at være perfide eller sarte. Hold nu op, jeg bliver så træt....
Dit skriv vækker mange tanker og endnu flere følelser.
Irritation, vrede, kamplyst.
Men også stædighed, vedholdenhed, insisteren.
Og de sidste tre føles… mere… konstruktive (ordet provokerer mig, men jeg ved ikke helt hvorfor og kan ikke finde et der passer bedre lige nu).
For de tre sidste er nemlig et udtryk for, at noget af den revolution der sker for tiden, er en anden måde at opføre sig på og stadig have plads og (gennemslags)kraft.
Jeg vil helst ikke kønne det, men måske en måde med plads til nogle mere feminine værdier. Man kan godt være følende og samtidig faglig. Man kan godt være såret og samtidig saglig. Man kan godt være begavet og i stand til at “vinde en diskussion” og samtidig vide, at det er uinteressant og ligegyldigt.
Der er noget holden ved og stædighed, som føles meget feminint (kvindekraftigt?) på mig, i hele det her opgør som sker på alle mulige måder og (plat)forme i disse år.
Nå, men jeg startede egentlig dette skriv med at tænke, at jeg ville gøre det lidt kort og ikke skrive så meget om alle de der andre ting det vækkede, men nærmere sige dette:
Din styrke (en af dem) er netop, at du aldrig bliver en papfigur!
At du nægter at være en papfigur!
Det er så befriende som tilskuer, som medmenende, at der er folk som dig, der insisterer på, ikke at fordreje og forvride og formindske og fordumme tingene for at få dem til at passe på lige den ske, vi skal mades med. Helt passivt med vores hagesmæk.
Din insisterende menneskelighed er en modgift!
Og ja, vores (os fra pøblen) sprog bliver indimellem “underlødigt”, men nogle gange er det lige præcis, det der er brug for! Nogle gange er det et valg. Nogle gange er det et oprør.
Et forsøg på at kaste brosten på den der polerede diskussions-panserrude.
At vise at man ikke anerkender de spilleregler…
At form ikke er vigtigere end indhold…
Hmm, skriver med overstimuleret, træt hjerne og overvejer at gemme skrivet og læse det igennem i morgen, for at se om jeg får formuleret noget der giver mening. Men jeg tror simpelthen bare, det bliver sent afsted i sin rå form og så håber jeg, noget giver mening for nogen.
Okay first of all, den weekend avis anmelder er ikke autoriseret til at anmelde dine bøger. Vi er i en tid som er en spirituel “stenalder” altså totalt underudviklet. Lige som dengang hvor bakterier ikke fandtes og man undrede sig over hvorfor folk døde hele tiden er der i dag en uvidenhed om det spirituelle fordi vi brændte alle dem der vidste noget om det.
Året i år er i det kinesiske stjerne tegn: “year of the wood dragon”!!! Vi er en drage lavet af træ der brænder sig selv hver gang den trækker vejret. Vi har alle de her imponerende kræfter men kan ikke finde ud af at bruge dem ordentligt. Okay lidt et side track. Men syntes vare ham der anmelderen virker lige så smart som en Wood dragon. 😅
2. Punkt: “det er en kompliment når en racistisk, facistoid, patriarkalsk og imperialistisk avis giver dig en dårlig anmeldelse” siger mine venner altid til mig når jeg rander om de dårlige anmeldelser mine bøger eller ting jeg medvirker til har fået. Har du læst Weekendavisen? Nogen gange er den godt skrevet men det er som at putte flødeskum omkring lort. De er totalt problematiske.
3. Punkt: syntes det er rigtigt fedt at du peger anmelderens inkompetente skriv ud. Tænk at få løn for at skrive sådan noget! Men det er jeg efterhånden vandt til. Syntes mange store Netflix og film produktioner er flotte kulisser uden indhold. Folk fortjener bedre og det tager du alvorligt.
Elsker din knivskarpe Weekend Avis magt analyse mm. Og dit skriveri gør mig skarpere, fordi du er et spejl og en der har min ryg ( politisk, kærligheden til mystikken og ordets magt) Jeg savnede din “rundt om tænkning” mens du var væk. Og var så lettet, da du dukkede op igen og ovenikøbet uknækket. Var bange for at din tavshed betød, du var knækket sammen og ikke kunne rejse dig igen. Og jeg er glad fordi du er i verden og skriver ❤️ og fedt med den gode lektørudtalelse 🤟🏾
Jeg bakker dig 100 % op, Andrea. Alle de overvejelser du gør dig.
Det er netop hurtigt at man bliver skudt i skoene at man ikke kan tåle kritik. Men spørgsmålet er om kritikken er berettiget og hvad den rent faktisk går på. Det bliver for personligt og ikke en snak om overordnede linjer. Men som kvinde især oplever jeg at vi bliver sat i bås for at tage alt personligt, når vi i virkeligheden forsøger at tage en diskussion om de OVERORDNEDE LINJER i samfundet. Det er ikke noget vi bare oplever som enkelte individer. Det er noget der går igen på tværs af kulturer. Og der er en sammenhæng mellem at være DET ANDET KØN. Det er ikke et spørgsmål om mand vs kvinde men en historisk kontekst so bliver meget øjensynlig, når man zoomer ud i historien.
Og det tager mændene sjovt nok personligt (også nogle kvinder) og går i forsvarsmode og anklager os for at være perfide eller sarte. Hold nu op, jeg bliver så træt....
Tak du er så ægte dig♥️ jeg får lyst til at blive endnu mere ægte mig
Dit skriv vækker mange tanker og endnu flere følelser.
Irritation, vrede, kamplyst.
Men også stædighed, vedholdenhed, insisteren.
Og de sidste tre føles… mere… konstruktive (ordet provokerer mig, men jeg ved ikke helt hvorfor og kan ikke finde et der passer bedre lige nu).
For de tre sidste er nemlig et udtryk for, at noget af den revolution der sker for tiden, er en anden måde at opføre sig på og stadig have plads og (gennemslags)kraft.
Jeg vil helst ikke kønne det, men måske en måde med plads til nogle mere feminine værdier. Man kan godt være følende og samtidig faglig. Man kan godt være såret og samtidig saglig. Man kan godt være begavet og i stand til at “vinde en diskussion” og samtidig vide, at det er uinteressant og ligegyldigt.
Der er noget holden ved og stædighed, som føles meget feminint (kvindekraftigt?) på mig, i hele det her opgør som sker på alle mulige måder og (plat)forme i disse år.
Nå, men jeg startede egentlig dette skriv med at tænke, at jeg ville gøre det lidt kort og ikke skrive så meget om alle de der andre ting det vækkede, men nærmere sige dette:
Din styrke (en af dem) er netop, at du aldrig bliver en papfigur!
At du nægter at være en papfigur!
Det er så befriende som tilskuer, som medmenende, at der er folk som dig, der insisterer på, ikke at fordreje og forvride og formindske og fordumme tingene for at få dem til at passe på lige den ske, vi skal mades med. Helt passivt med vores hagesmæk.
Din insisterende menneskelighed er en modgift!
Og ja, vores (os fra pøblen) sprog bliver indimellem “underlødigt”, men nogle gange er det lige præcis, det der er brug for! Nogle gange er det et valg. Nogle gange er det et oprør.
Et forsøg på at kaste brosten på den der polerede diskussions-panserrude.
At vise at man ikke anerkender de spilleregler…
At form ikke er vigtigere end indhold…
Hmm, skriver med overstimuleret, træt hjerne og overvejer at gemme skrivet og læse det igennem i morgen, for at se om jeg får formuleret noget der giver mening. Men jeg tror simpelthen bare, det bliver sent afsted i sin rå form og så håber jeg, noget giver mening for nogen.
Okay first of all, den weekend avis anmelder er ikke autoriseret til at anmelde dine bøger. Vi er i en tid som er en spirituel “stenalder” altså totalt underudviklet. Lige som dengang hvor bakterier ikke fandtes og man undrede sig over hvorfor folk døde hele tiden er der i dag en uvidenhed om det spirituelle fordi vi brændte alle dem der vidste noget om det.
Året i år er i det kinesiske stjerne tegn: “year of the wood dragon”!!! Vi er en drage lavet af træ der brænder sig selv hver gang den trækker vejret. Vi har alle de her imponerende kræfter men kan ikke finde ud af at bruge dem ordentligt. Okay lidt et side track. Men syntes vare ham der anmelderen virker lige så smart som en Wood dragon. 😅
2. Punkt: “det er en kompliment når en racistisk, facistoid, patriarkalsk og imperialistisk avis giver dig en dårlig anmeldelse” siger mine venner altid til mig når jeg rander om de dårlige anmeldelser mine bøger eller ting jeg medvirker til har fået. Har du læst Weekendavisen? Nogen gange er den godt skrevet men det er som at putte flødeskum omkring lort. De er totalt problematiske.
3. Punkt: syntes det er rigtigt fedt at du peger anmelderens inkompetente skriv ud. Tænk at få løn for at skrive sådan noget! Men det er jeg efterhånden vandt til. Syntes mange store Netflix og film produktioner er flotte kulisser uden indhold. Folk fortjener bedre og det tager du alvorligt.
Elsker din knivskarpe Weekend Avis magt analyse mm. Og dit skriveri gør mig skarpere, fordi du er et spejl og en der har min ryg ( politisk, kærligheden til mystikken og ordets magt) Jeg savnede din “rundt om tænkning” mens du var væk. Og var så lettet, da du dukkede op igen og ovenikøbet uknækket. Var bange for at din tavshed betød, du var knækket sammen og ikke kunne rejse dig igen. Og jeg er glad fordi du er i verden og skriver ❤️ og fedt med den gode lektørudtalelse 🤟🏾
Ai hvor tilfældigt at den mail lige tikkede ind, umiddelbart efter at du havde trukket "send" 😉
Vi er mange flere end du ved, der står lige bag dig ❤️💪❤️