Lad os åbne mange sprækker! Lad os kigge dybt i dem. Hoppe over dem. Udvide dem. Jeg vil have mange flere sprækker i verden. Hvorfor skal verden være så lukket? Det er da sådan et spild.
Jeg skal ind og se filmen i dag og jeg glæder mig helt vildt! 🔥
I guder jeg glæder mig! Og ja hvad med os? Jorden har os, det vender vi tilbage til igen og igen og. Jeg tager ud til Tippen og bliver ladt op i sprækker og vidder
Ikke set filmen endnu. Glæder mig til virkeligheden giver mig lov.
Hvordan går det med mig?
Min psykolog har anbefalet at lade mig udrede. I hvert fald at overveje det. Ord som autisme og skizotypi har været i spil. Ord jeg læser om, men som jeg ikke rigtig forstår, og som jeg kun forstår mindre af, desto mere jeg læser om dem.
Ikke desto mindre er hun både klog, og meget lydhør, min psykolog. Og det har sat gang i en ny overvejelse:
Tidligere har jeg følt - og gør det vel, i et vist omfang, stadig - at en mulig diagnosticering ville være lig med en "overgivelse" til et normalitetsparadigme, som jeg ikke selv tror på. Et nederlag.
Som en hedning der nødtvungent lader sig døbe i Kristi navn; ikke fordi han er "frelst", men fordi samfundet nægter at lytte til hans perspektiver, med mindre at han siger, at han er det.
Men nu begynder jeg så småt at overveje, om der måske alligvel gemmer sig en latent styrke i overgivelsen. En mulighed for at sige:
"Okay, på visse betingelser kan du godt kalde mig for X/Y/Z;
men SOM X/Y/Z vil jeg bare lige sige at;
der slet ikke eksisterer noget der hedder X/Y/X;
BORTSET fra på de betingelser som vi er tvunget til at snakke under i dag".
Det kan jeg godt forholde mig til. Jeg er jo også inde i det psykiatriske paradigme engang imellem. Det kan være fint nok hvis man går derind med åbne øjne: De kan ikke hjælpe med alt men de kan hjælpe med nogle specifikke ting i nogle specifikke situationer og det kan være ok.
Jeg glæder mig også til at se filmen i Silkeborg i aften.
Det er fantastisk så mange, der gerne vil se den. Tillykke med det ❤️
Jeg er så taknemmelig for at du har så stærkt et sprog for det cykliske, det er super inspirerende. (Med)Accepten af op- og nedture er kraftfuldt.
Jeg er i gang med at læse Vølve igen. Første læsning var smertefuldt, fordi jeg primært spejlede mig i ensomheden og smerten. Det er jeg ikke helt færdig med, men jeg oplever at spejle mig mere i ritualerne, modet og det modsætningsfyldte i at balancere det crazy med det magiske. Det er et udfordrende sted. 🌻
Hvordan jeg har det, jeg har det vildt, jeg har nemlig fundet noget de fleste ikke er forundt at finde, en dybere væren i verden, en verdensforståelse som ikke er centreret omkring mig og min historie, karriere, job, indkomst og alt sådan noget.
Jeg har fundet ud af at dem der menes at være de tossede, faktisk er de vise, at det der skinner allermest ofte er hult.
Så fandt jeg Heksen og hun sagde se, se, se og pegede rundt i den levende verden Heksen har mange ord om forbindelserne mellem alting.
Og jeg er forbundet som aldrig før, og der er intet som binder mig, alle sandhederne, konventionerne og beviserne, bare tag for dig jeg behøver dem ikke.
Jeg har en retning uden at kende vejen, rundt og rundt i cirkler, ingen begyndelse og ingen slutning, jeg forstår det nu!
Der er en sandhed i et øjeblik og en ny i det næste
Ja, lad os udvide sprækkerne i verden og lade bækken flyde frit
Er på kursus i Carl Jung for tiden. Uden at jeg egentlig har jeg beskæftiget mig indgående med drømme før (ud over at jeg har både haft profetiske og visitationsdrømme), så er jeg TOPBEVIDST om mine drømme nu. Både som varsling og pejling. Hold vagt men se frem mod noget helt tredje, som vi ikke har prøvet før. Vi ligger på nippet til storkrig (den er egentlig i gang, men okay krig ser anderledes ud end tidligere) og det vilde er - vi *kunne* også bare lade være. Der er så meget kraft i stilstand, ligesom pandemi, yogaophold. Jeg rykker mig overhovedet ikke, men alligevel står jeg og ælter noget, som et brød. Det skal nok slås op, men nu er det lige så rart at bare stå stille og ælte.
Nå, men jeg ælter på noget med Rikke (Oberlin Flarup) og du blev nævnt, så hvis du har tid til en lillebitte snak helt lokalt, så vil jeg gerne skrive bagom. Men jeg ved bog og film fylder og jeg glæder mig til at dykke ind i begge.
Lad os åbne mange sprækker! Lad os kigge dybt i dem. Hoppe over dem. Udvide dem. Jeg vil have mange flere sprækker i verden. Hvorfor skal verden være så lukket? Det er da sådan et spild.
Jeg skal ind og se filmen i dag og jeg glæder mig helt vildt! 🔥
I guder jeg glæder mig! Og ja hvad med os? Jorden har os, det vender vi tilbage til igen og igen og. Jeg tager ud til Tippen og bliver ladt op i sprækker og vidder
Åh ja tippen. Der har jeg også lavet en del ritualer :-)
Ikke set filmen endnu. Glæder mig til virkeligheden giver mig lov.
Hvordan går det med mig?
Min psykolog har anbefalet at lade mig udrede. I hvert fald at overveje det. Ord som autisme og skizotypi har været i spil. Ord jeg læser om, men som jeg ikke rigtig forstår, og som jeg kun forstår mindre af, desto mere jeg læser om dem.
Ikke desto mindre er hun både klog, og meget lydhør, min psykolog. Og det har sat gang i en ny overvejelse:
Tidligere har jeg følt - og gør det vel, i et vist omfang, stadig - at en mulig diagnosticering ville være lig med en "overgivelse" til et normalitetsparadigme, som jeg ikke selv tror på. Et nederlag.
Som en hedning der nødtvungent lader sig døbe i Kristi navn; ikke fordi han er "frelst", men fordi samfundet nægter at lytte til hans perspektiver, med mindre at han siger, at han er det.
Men nu begynder jeg så småt at overveje, om der måske alligvel gemmer sig en latent styrke i overgivelsen. En mulighed for at sige:
"Okay, på visse betingelser kan du godt kalde mig for X/Y/Z;
men SOM X/Y/Z vil jeg bare lige sige at;
der slet ikke eksisterer noget der hedder X/Y/X;
BORTSET fra på de betingelser som vi er tvunget til at snakke under i dag".
Tanker.
Tak for dit skriv.
Det kan jeg godt forholde mig til. Jeg er jo også inde i det psykiatriske paradigme engang imellem. Det kan være fint nok hvis man går derind med åbne øjne: De kan ikke hjælpe med alt men de kan hjælpe med nogle specifikke ting i nogle specifikke situationer og det kan være ok.
Held og lykke med det hele!
Jeg glæder mig også til at se filmen i Silkeborg i aften.
Det er fantastisk så mange, der gerne vil se den. Tillykke med det ❤️
Jeg er så taknemmelig for at du har så stærkt et sprog for det cykliske, det er super inspirerende. (Med)Accepten af op- og nedture er kraftfuldt.
Jeg er i gang med at læse Vølve igen. Første læsning var smertefuldt, fordi jeg primært spejlede mig i ensomheden og smerten. Det er jeg ikke helt færdig med, men jeg oplever at spejle mig mere i ritualerne, modet og det modsætningsfyldte i at balancere det crazy med det magiske. Det er et udfordrende sted. 🌻
Vigtigt.
Hvordan jeg har det, jeg har det vildt, jeg har nemlig fundet noget de fleste ikke er forundt at finde, en dybere væren i verden, en verdensforståelse som ikke er centreret omkring mig og min historie, karriere, job, indkomst og alt sådan noget.
Jeg har fundet ud af at dem der menes at være de tossede, faktisk er de vise, at det der skinner allermest ofte er hult.
Så fandt jeg Heksen og hun sagde se, se, se og pegede rundt i den levende verden Heksen har mange ord om forbindelserne mellem alting.
Og jeg er forbundet som aldrig før, og der er intet som binder mig, alle sandhederne, konventionerne og beviserne, bare tag for dig jeg behøver dem ikke.
Jeg har en retning uden at kende vejen, rundt og rundt i cirkler, ingen begyndelse og ingen slutning, jeg forstår det nu!
Der er en sandhed i et øjeblik og en ny i det næste
Ja, lad os udvide sprækkerne i verden og lade bækken flyde frit
Er på kursus i Carl Jung for tiden. Uden at jeg egentlig har jeg beskæftiget mig indgående med drømme før (ud over at jeg har både haft profetiske og visitationsdrømme), så er jeg TOPBEVIDST om mine drømme nu. Både som varsling og pejling. Hold vagt men se frem mod noget helt tredje, som vi ikke har prøvet før. Vi ligger på nippet til storkrig (den er egentlig i gang, men okay krig ser anderledes ud end tidligere) og det vilde er - vi *kunne* også bare lade være. Der er så meget kraft i stilstand, ligesom pandemi, yogaophold. Jeg rykker mig overhovedet ikke, men alligevel står jeg og ælter noget, som et brød. Det skal nok slås op, men nu er det lige så rart at bare stå stille og ælte.
Nå, men jeg ælter på noget med Rikke (Oberlin Flarup) og du blev nævnt, så hvis du har tid til en lillebitte snak helt lokalt, så vil jeg gerne skrive bagom. Men jeg ved bog og film fylder og jeg glæder mig til at dykke ind i begge.