Jeg tænker kun på søvnen. Nu er jeg nogens mor men han vil ikke sove.
Så vågnede han mens jeg skrev det. Jeg ved, at han kan læse mine tanker. Gudskelov kan han læse mine tanker.
Jeg tænker på det med søvnen og moderskab fordi jeg må lade mig opsluge af de mørke ensomme vågne nætter. Jeg tænker på hvordan min krop værker og skriger fordi jeg bærer i stillinger jeg ikke vidste jeg kunne, men det kan jeg, og det ved jeg nu, for nu er jeg nogens mor. Ligesom nogen er min mor, og at der altid siden tidernes morgen er nogen der blev nogens mor. Jeg føler en kropslig fortælletradition der sætter i mine knogler og på indersiden af mine øjenlåg. Der sidder en viden og en historie og en krig i min hud og jeg ser hvordan jeg taber mit hår og hele tiden skubber jeg søvnen foran mig uden at nå derhen.
Der er noget i kvindens krop der kan føde børn og bygge børn og made børn. Også dine børn. Eller et andet lille dyr. Et lille lam måske. Det kæmpe store hulrum inde i mig og i jer og alle kvinderne før mig. Hvad skal vi med det nu? Siger jeg det bare fordi mit barn er lille lige nu. Forsvinder kontakten til den store fortælling?
Jeg tænker kun på søvnen. Nu er jeg nogens mor men han vil ikke sove.
Så vågnede han mens jeg skrev det. Jeg ved, at han kan læse mine tanker. Gudskelov kan han læse mine tanker.
Jeg tænker på det med søvnen og moderskab fordi jeg må lade mig opsluge af de mørke ensomme vågne nætter. Jeg tænker på hvordan min krop værker og skriger fordi jeg bærer i stillinger jeg ikke vidste jeg kunne, men det kan jeg, og det ved jeg nu, for nu er jeg nogens mor. Ligesom nogen er min mor, og at der altid siden tidernes morgen er nogen der blev nogens mor. Jeg føler en kropslig fortælletradition der sætter i mine knogler og på indersiden af mine øjenlåg. Der sidder en viden og en historie og en krig i min hud og jeg ser hvordan jeg taber mit hår og hele tiden skubber jeg søvnen foran mig uden at nå derhen.
Der er noget i kvindens krop der kan føde børn og bygge børn og made børn. Også dine børn. Eller et andet lille dyr. Et lille lam måske. Det kæmpe store hulrum inde i mig og i jer og alle kvinderne før mig. Hvad skal vi med det nu? Siger jeg det bare fordi mit barn er lille lige nu. Forsvinder kontakten til den store fortælling?
Åh! Hvor fint, smukt og smertefuld. Jeg svarer!