Jeg har en gang læst noget psykologisk forskning der undersøgte hvad det er der gør nogen børn der er vokset op under forfærdelige forhold udvikler resilliens og modstandsdygtighed og at andre børn der har oplevet tilsyneladende samme vanskelige vilkår går til grunde i misbrug og selvmord, forskellen er at der er nogen der har elsket dem på et tidspunkt, så de vil gå igennem ufatteligt meget fordi de ved kærligheden eksistere i verden, for hvor skulle krafterne til at kæmpe ellers komme fra?.
Det er jo smukt!.
Er det den der næstekærlighed der er på spil her, uh!, kærligheden overvinder alt,
jeg er i tvivl lige nu, alt det lyserøde er ikke i overensstemmelse med mine erfaringer, arene begynder at klø.
En solgul mælkebøtte, en fighter.
Eller er det ligesom det løg der ligger i en skål på køkkenboret med en stor fin grøn spire der strækker sig mod lyset, uden en eneste fornuftig chance for at udfolde sit liv
ren kodning og evolution, livskraft, Nornerne, hvad driver os frem..
Der kommer altså ikke nogen svar ud af det her , jeg forvirre mig selv, nu.
Tak Andrea for dine frontalangreb på dualiteten.
Der er forvirring og altså bevægelse på indersiden.
Skabende liv er regenererende og dermed resiliente; for een selv og alle andre. Bum. Naturen viser altid sandheden; med sin diverse viden. Vildskab og diversitet er vejen.
Tak Andrea for alle dine ord; sure, glade eller larmende ❤️ bare kom med dem.
Jeg har en gang læst noget psykologisk forskning der undersøgte hvad det er der gør nogen børn der er vokset op under forfærdelige forhold udvikler resilliens og modstandsdygtighed og at andre børn der har oplevet tilsyneladende samme vanskelige vilkår går til grunde i misbrug og selvmord, forskellen er at der er nogen der har elsket dem på et tidspunkt, så de vil gå igennem ufatteligt meget fordi de ved kærligheden eksistere i verden, for hvor skulle krafterne til at kæmpe ellers komme fra?.
Det er jo smukt!.
Er det den der næstekærlighed der er på spil her, uh!, kærligheden overvinder alt,
jeg er i tvivl lige nu, alt det lyserøde er ikke i overensstemmelse med mine erfaringer, arene begynder at klø.
En solgul mælkebøtte, en fighter.
Eller er det ligesom det løg der ligger i en skål på køkkenboret med en stor fin grøn spire der strækker sig mod lyset, uden en eneste fornuftig chance for at udfolde sit liv
ren kodning og evolution, livskraft, Nornerne, hvad driver os frem..
Der kommer altså ikke nogen svar ud af det her , jeg forvirre mig selv, nu.
Tak Andrea for dine frontalangreb på dualiteten.
Der er forvirring og altså bevægelse på indersiden.
Skabende liv er regenererende og dermed resiliente; for een selv og alle andre. Bum. Naturen viser altid sandheden; med sin diverse viden. Vildskab og diversitet er vejen.
Tak Andrea for alle dine ord; sure, glade eller larmende ❤️ bare kom med dem.