Om at preppe

Tanker om at forberede sig på det værste- og overleve det

Et nyt emne er oppe i tiden.
Et nyt emne som folk kan gå op i et stykke tid, nogle dage, indtil der kommer et nyt emne, en ny sag, en ny distraktion, en ny indignation.
(læg mærke til disse cyklusser, læg mærke til hvad de gør ved dig)

Nu er det så prepping.
Fordi jeg rent faktisk ER prepper og rent faktisk HAR levet et vildt prepperliv (ti år off grid og selvforsynende i den svenske vildmark) og fordi jeg faktisk VED en helt masse om emnet vil jeg gerne dele lidt af min viden her.

(denne post er en videreudvikling af en post jeg skrev på facebook som gik halvviral)
(en post som i sig selv er et studie i destruktive kommunikationsmønstre hos, især, mænd, læg mærke til det, læg mærke til det)

Der er noget sært ambivalent i at vente på undergangen. Jeg siger det, fordi jeg har brugt utrolig lang tid på at vente på den. Selvfølgelig forberede mig mentalt på den men jeg har også- hvis jeg skal være ærlig- længsfuldt ventet på den.
Det var nemmere for mig at forestille mig undergangen, den vestlige civilisations totale kollaps, end det var at forestille mig at tingene kunne ændre sig (kapitalismen, meningstabet, hamsterhjulet, ufriheden, ensomheden, ensomme flokdyr i for små sko).
Jeg er ikke den eneste der har haft det sådan, det ved jeg og jeg kender folk der har ventet på undergangen i meget længere tid end jeg selv, folk der startede med at vente på undergangen (og forberede sig på den) allerede i 70erne.
Det, der er nederen ved at gå og vente på undergangen er; 1) at den aldrig kommer 2) at det er fucked up at gå rundt og vente på undergangen.

1. Her er en sandhed om undergange; de kommer ikke som et PUNKT i historien. Vi tror den kommer engang imellem (corona, krig, klima) men det er som om der er en lang perlekæde af punkter og den perlekæde bliver bare længere og længere…
   Man tror ikke at der kan ske flere nederen ting. Men det kan der.
   Man tror ikke elastikken kan strækkes længere før den sprænger. Men det kan den.
   Ballonen udvides og udvides og man venter på et BANG.
   
   Romeriget gik ikke under på én dag, det tog nogle generationer og det var en langsom smuldren, det er sjældent at emperierne forsvinder fra den ene dag til den anden. T.S Elliot beskriver det sådan her “So this is the way the world ends. Not with a bang but with a whimper”

   
   Vi har den samme forståelse af undergange i vores ældgamle myter. I Vølvens spådom beskrives Ragnarok som den langsomme opløsning af både landskabet og den sociale orden imellem guder og mennesker. Det er et studie værd hvordan undergangen blev forstået i forne tider og JEG SYNES DU SKAL KØBE MIN BOG OM DET!
   (ikke mindst også fordi den indeholder nogle gode råd, ikke fra mig men fra Vølven, om hvordan man overlever den)
   (hey, udgivelsesreception på tirsdag d. 25 klokken 20 på cafe Din Nye Ven, alle er inviterede)
   

   
   

   
   
   
   Men tilbage til emnet. Emnet er den langsomme klynken og det faktum, at vi lever det sårede dyrs tidsalder. Ser verden forsvinde for vores øjne (velfærdssamfundet, tilliden) hver generation mister mere og mere indtil de til sidst mister hele klimaet. Fuglenes migrationer, biodiversiteten og de vilde dyr, havene, himlen og skovene.
   

   Min pointe er, at det ikke er særlig konstruktivt at gå at forberede sig på et BANG for det er sjældent sådan undergange foregår.
   Se på mennesket; når vi dør (naturligt) lukker kroppen langsomt ned, dag efter dag, det tager nogle dage, uger, at dø, det ved folk der arbejder på hospice. Døden er… en proces.
   
   For at sige det på en anden måde; the first rule of prepping er, at du ikke forbereder dig på EN ting- men på MANGE.
   
   I min bedste overbevisning er faren lige nu ikke så meget den der ene store endegyldige handling. I min bedste overbevisning er faren en perlerække af små, og forskellige handlinger (strømmen går, systemerne bliver hacket, tjist tjist, computerne brænder sammen, tørke, regntid, vejrhændelser, virus, hvad ved jeg, borgerkrig, atomkrig, terrorisme).
   Helt overordnet handler alle disse mange forskelige ting om at systemerne bryder sammen, alle de systemer vi har arbejdet på at opbygge, i generationer og generationer, vi er nu så afhængige af alle de her forskellige systemer (velfærdssystemet, transportnettet, kommunikationsnettet, hospitalssystemet, alarmberedskabet, elektriciteten etc) at vi er sårbare uden dem.
   Så altså; læg mærke til det, læg mærke til hvor mange ting i dit daglige liv som kun fungerer takket været vores forskellige samfundssystemet, virkelig, analysér det, vær opmærksom på det, se det- og begynd så at forestille dig hvad du skal gøre hvis disse systemer ikke er der (madleverancerne, internettet, hospitalsvæsnet, oprydningen, snerydningen, varmen, politikerne, politiet)

   
   The second rule of prepping er, at du ser hvad du er afhængig af, også de små ting. Og dernæst forestiller dig hvad du skal gøre hvis de ikke er der.
   
   

2. Konkret:
   
   Du skal have en alternativ varmekilde i vores klima, gerne en brændeovn, kan det ikke lade sig gøre; nok varmt tøj og uldtæpper til at skabe et lille rum i lejligheden som er nemmere at varme op med kropsvarme og stearinlys.
   
   Du skal have en alternativ elektricitetskilde hvis strømmen går. Du kan sagtens leve uden køleskab og fryser men sørg for at have nok mad i skabene (det har du helt sikkert allerede) til at du kan klare dig i et par dage. Men en god powerbank og eventuelt nogle solceller er altid fede at have (dette er ikke en indkøbsliste, læs indlægget færdig før du beslutter noget)
   
   Du skal have et alternativ til vandforsyningen (herunder vandforsyningen i toilettet). Sørg for at have et lifestraw (kulfilter som gør at du kan drikke vand fra naturen), tænk over hvad du vil gøre hvis du ikke kan bruge toilet og bad.
   
   Du skal have et alternativ til internettet, bøger er ALTID en god investering, spil og underholdning hvis du har børn, sørg generelt for at lære ting som er nyttige at vide (lær om at sanke mad i naturen, bygge shelter, den slags, sæt dig ind i naturen og sørg for at have denne viden i HOVEDET)
   
   Du skal have alternative lyskilder i dette klima. Stearinlys, lommelygter, solcellelamper, pandelamper etc.
   
   Du skal kunne håndtere småsygdomme selv, sørg for at have et godt husapotek men endnu bedre; sæt dig ind i naturmedicin og helbredende planter.
   
   Du skal kunne skabe et shelter hvis du ikke kan blive hvor du er (du skal have snor, gaffatape er godt, gerne en lille tarp, gode knive, økser eller save, transportabel gryde/spand)
   
   Jeg kunne fortsætte denne liste men jeg vil hellere gøre noget andet.

   Jeg vil hellere fortælle dig, at der i preppermiljøet generelt er to forskellige tilgange til kriser nemlig at man 1) bliver hvor man er og sørger for at have alt hvad man skal bruge (og her snakker vi dem der bygger bunkere eller indretter deres hjem som fuldkommen selvforsynende systemer) eller 2) at man skal kunne bevæge sig og kunne klare sig på farten.
   
   Det er ligesom menneskehedens to strategier; være bonde eller være jæger/samler Personligt er jeg på jæger/samler holdet da jeg tror det er det mest ressilente.
   Dem der dyrker den tilgang meget har det der hedder en “bug out bag”; en taske de kan gribe i farten og som indeholder alt hvad de skal bruge for at overleve.

   
   Jeg har ikke en bugout bag men jeg ved hvad der skal være i den. Jeg tror ikke krisen eller krigen kommer som et PUNKT i historien, så jeg har generelt ikke så meget noia (længere) men jeg synes det er fint at indstille sig på at kunne overleve hvis alle systemerne kollapser. Husk at 90% af verdens befolkning ved hvordan man overlever under forhold du ikke kan forestille dig. Dette er ikke udenfor vores rækkevidde. Dette er ting menneskedyret KAN, menneskedyret ved hvordan man skal overleve
   

   

   (man kan bo under en pressening)
   

   

   (man kan lave mad over et bål)
   

   

   (man kan bygge et shelter)
   

   

   (man kan finde mad i naturen)
   
   Hvis du bliver nødt til at flygte og ikke gider være på farten særlig længe og gerne vil bygge dig en bjælkehytte for eksempel langt ude i den svenske skov, har jeg skrevet en bog om hvilke- især psykologiske udfordringer- man skal forberede sig på her.
   

   

   
   
   
   

3. Dette er det vigtigste punkt, det vigtigste er ikke ting- men relationer.
   
   Prepping er en kæmpe industri der omsætter for milliarder fordi der er penge i folks frygt. Prepping kan sagtens blive en ny (dyr) hobby og du kan fortabe dig i TING DU MANGLER. Vores kultur bygger på denne følelse; følelsen af at vi MANGLER noget, at vi skal skaffe os noget, købe noget, have noget som de andre har. Det er virkelig klamt hvis man først får øje på hvordan denne “mangelmentalitet” gennemsyrer vores kultur.

   The 1% håndterer deres frygt lige nu ved at bygge kæmpe doomsdays bunkers og siloer, selvforsynende superdomes som indeholder alle tingene, alle tingene, alle tingene og det er en lang liste! Men så sidder de dér i deres hul nede i jorde med alle deres ting. Og så… hvad?
   
   For mig er prepping ikke en hobby, det er en mentalitet som handler om; at gøre hvad man kan med det man har.
   (fald ikke i fælden, tro ikke at du kan købe dig ud af problemerne)
   
   When the shit hits the fan vil du opdage, at vi ikke er cowboydere og indianere og at det her ikke er en leg, det er ikke zombieapokalypsen du skal bekymre dig om (den befinder vi os allerede midt i), det er vores manglende evne til at samarbejde og indgå i relationer, inklusiv kærlighedsrelationer, det er vores FORBINDELSER med hinanden der er problemet og det faktum, at de forbindelser er blevet skåret over.
   Fordi; vi har ikke længere brug for hinanden.
   Når man ikke har BRUG for hinanden bliver man til nogle individualistiske, selvcentrerede røvhuller (for at sige det lige ud) og det er et problem, i forhold til overlevelsen; mennesket er det dyr der via intens samarbejde og problemløsning har udviklet sig og overlevet.
   

   
   
   Jeg kendte engang en survivalist og en prepper som på mange måder var problematisk at omgås men han plejede at sige “der er rigeligt med ting i verden, det flyder med ting i verden, vi mangler ikke noget i vores del af verden”.
   Jeg tænker stadigvæk- tit- over det også fordi jeg helt mærkeligt er begyndt at finde så mange ting på gaden. Sko. Bøger. Cykler. Alt muligt. Jeg går hele tiden og finder alt muligt på gaden. Penge. Det er helt vildt. Det FLYDER med ting i vores del af verden. Supermarkedernes skraldespande bugner af mad. Vi har så mange TING… men samtidig føler folk sig ensomme, stressede, systemerne sørger for os- men vi sørger ikke for hinanden (længere) primært fordi vi ikke har BRUG for hinanden.
   Det er en superneden erfaring at have brug for andre mennesker og jeg taler af erfaring.
   Det er super supernederen af være afhængig af mennesker som du enten ikke kan lide eller lige pt er uvenner med. Det er så ubehageligt! Og det er så UVANT.
   
   I den vestlige verden er familieinstitutioner, arbejdsfælleskaberne, de kirkelige fællesskaber, trosfællesskaberne, de politiske fællesskaber… brudt sammen og er blevet erstattet af staten, systemerne, de ansigtsløse hjælpere og de bureaukratiske helvedsmaskiner.
   Vi er afhængige af staten nu- men ikke af hinanden. Hvis staten, eller systemerne, bryder sammen, forvitrer, forfalder, angribes eller for et kort øjeblik sættes ud af spil tjist tjist… så har vi kun hinanden. Det betyder helt konkret: dem du fysisk er i nærheden af lige nu.
   Det er måske meget godt lige at tænke over hvordan man ville håndtere sådan en situation. Forberede sig på det. Det er måske en meget god ide ikke kun at kigge på de andre men også på sig selv; hvad har man SELV at bidrage med, hvordan indgår man SELV i fællesskaber… og kan man blive bedre til det? Hvordan? Hvad skulle du så eventuelt arbejde med i dig selv?
   

   

   
   
   

4. Evnen til at kunne tolerere ubehag…. er lidt svær at kultivere i et samfund hvor det handler om ikke at skulle føle ubehag men ikke desto mindre ved jeg, at det er en enorm god evne at have i en overlevelsessituation (som helt sikkert ikke er behagelig)
   At føle ubehag hører med til at være i live, jeg taler om det fysiske ubehag (kulde, kedsomhed, tørst, sult, at føle sig beskidt) men også om det psykiske (angst, ensomhed, sorg)
   
   Hvis du ikke har følt særlig meget ubehag i dit liv er det ganske givet fordi systemerne har fungeret for dig- men de har de ikke for nogle af os andre så hvis du gerne vil vide hvordan man tolerer ubehag; spørg dine venner som har haft nedtur eller som har levet et hårdt liv.
   De har så meget visdom, så meget viden, så meget erfaring… som du kommer til at skulle få brug for hvis du skal tolerere det ubehag der uundgåeligt vil komme med en OMSTILLING.
   
   Det er en meget konkret fysisk erfaring, at være i sit ubehag.
   Brug dine erfaringer fra Corona. Hvad gjorde du for at håndtere dit ubehag? Hjalp det?
   
   

5. Man kan ikke forberede sig ud af noget som helst.

   Det er et kontroversielt synspunkt men jeg står ved det. Det er falsk tryghed at tro at man er forberedt. Den rigtige forberedelse ligger i at kunne begå sig selvom man er uforberedt. Jeg mener dette og jeg mener det radikalt og jeg kunne skrive bøger om det (haha) men her vil jeg alligevel give dig fem “hints”.
   Man taler om de fem basale behov. Dette er behov menneskedyret har i forhold til sin helt konkrete og helt grundlæggende overlevelse. De fem basale behov er; vand, mad, ild, shelter, fællesskab.
   Måske kan du forestille dig hvordan du kan opfylde disse fem grundlæggende behov for dig selv og for dem du elsker hvis systemerne bryder sammen. Angående fællesskab; puljen af viden, skills og muskelkraft bliver størrere hvis man er sammen med andre og du får adgang til fysisk hjælp hvis du er såret eller har brug for hjælp. Man burde måske ikke sige det men jeg gør det lige alligevel fordi jeg tror så mange af os har glemt HVORFOR det egentlig er smart med andre mennesker.
   
   

6. Det sidste jeg vil sige er dette; lær dit landskab at kende, lær dit lokalområde at kende, orientér dig i verden, lær at få øje på ressourcerne, lær at bruge dem! Vær et vågent dyr, et opmærksomt egern, kend flugtvejene og gemmestederne, skærp dine sanser, øv dig i at skærpe dine sanser (istedet for at købe nyt dyrt grej eller se endeløse youtubevideoer om prepping). Skærp dine sanser! Dét… er nok mit bedste råd om prepping.

   
   
   Spørg endelig ind hvis der er andre ting du gerne vil vide og til subscribers især; jeg skrev denne post (hurtigt, skudt fra hoften) for at reagere på noget der sker i verden, men I kender dette projekts formål så; sig til hvis der er noget I er optagede af, peg med jeres fingre på ting jeg kan kigge på. Smiley.
   Og husk; bogreception på tirsdag! VOLUSPA KOMMER NU!
   
   (Voluspa er en forklaring af vikingernes forhold til undergangen, Ragnarok- vi har faktisk en meget lang tradition med undergange her i Norden- en gendigtning af langdigtet Vølvens Spådom og en forklaring af hvad hvert enkelt vers betyder). Bogen kan forudbestilles her.