Er det ikke i det dybt personlige at verden åbner (og lukker) sig, er det ikke nødvendigt i denne på samme tid ekstremt narcisistiske og ekstremt selvfornægtende kultur at vi tager de intime rum tilbage?
Hvordan kan man tage det intime rum tilbage? Holde det rent for den regulering og kommercialisering der gennemsyret alt i vores kultur, gennemsyrer selve luften, forgifter luften (imellem os)
Jeg har lyst til at bruge dette rum som værksted, arbejdsværelse, jeg har lyst til at italesætte forudsætningerne, jeg har lyst til at videreføre den orale fortælletradition på nettet og jeg har lyst til at bogen, teksten, bliver den samskabelse som den i sin natur er; bogen foregår i intime rum inde i DIG og inde i MIG, ikke som lukkede rum men som åbne, ikke som produkter men som processer.
PRAKTISK vil du her finde essays og reflekssioner, debatindlæg og dagbogsoptegnelser, jeg inviterer dig med ind i mit værksted, jeg betragter dette som mit værksted, her leger jeg lidt med ordene, her eksperimenterer jeg og sætter tingene sammen på nye måder, her giver jeg los og her giver jeg fri.
Her tillader jeg det at være tilfældigt.
Følg med her på siden og få mine indlæg direkte i indbakken;
Du betaler for at følge med;
Fordi det er lidt det samme som et købe en bog, men en anderledes slags bog
Fordi forfatteren og læseren hænger sammen, det er ikke et transaktionelt forhold, det er et eksistentielt forhold; uden jer, læserne, ville ingen af os kunstnere være her og vi har brug for jeres støtte ligesom I har brug for vores.
Velkommen!
