Jeg har læst og pauset og læst og nu pauser jeg. Jeg tror, jeg skal læse og pause det nogle flere gang over længere tid. Det sætter meget i gang.
Det er en speciel oplevelse, det der med at nogen læste ord kan mærkes fysisk forskellige steder i kroppen.
Måske også en form for ordmagi.
Jeg tror, hvis man puttede mit hoved i en CAT-scanner, mens jeg læste dette indlæg, så ville de se på skærmen og se, at indersiden af mit hovede lignede himlen over Rådhuspladsen nytårsaften. Sådan føles det.
Du skriver: Skade er en jætte (...) hun tramper (...) hun kræver hævn (...), hendes kraft er enorm, guderne er bange for hende, de ved at de SKYLDER hende.
Interessant at fundere over hvad navnet "Skade" kommer af? Og hvilken betydning hun har haft.
Du nævner i din tekst at navnet betyder "skygge"?
Ligger der i din fortolkning af "skygge" at navnet også ret og slet kan betyde "skade", "hævn" eller "harme"?
Du skriver at guderne er bange for Skade. Det er der måske en grund til at selv guderne er bange for netop Skades kraft?
Du skriver også at vølven (her Skade) forbindes med ulven.
Har den lidt glemte gud "Ull" også noget med ulve at gøre?
Ligesom Skade er han i hvert fald glad for at fare rundt i fjeldet på ski, med bue og pil på ryggen.
I den sidste måneds tid er jeg sammen med bedstevennen gået i lære hos runerne. Endelig. Og jeg lærer og undres. Og lærer og undres.
Og måske er jeg uden at vide det, stødt på Skade igen. Gemt i skyggerne af det jeg ikke forstår.
Da vi nåede til Eiwar (udtales jovar?) slog min baggrundsforståelse i min mytologiske lærdom ikke til. Runen Eiwar, der befinder sig mellem frugtbarhedsrunen Jara, og (gen)fødselsrunen Pertho betød "Taks"!? Altså nåletræet taks. Hvorfor en taks - hvorfor ikke en ask? Jeg læste og lærte også bl.a. at runen Eiwar havde med liv, død og (gen)fødsel at gøre.
Jeg forstod bare ikke det der med "taks"!?
Religionshistorikeren Gro Steinsland forbinder Ull med taks (barlind på norsk, yew på engelsk)
Henvendte mig til Youtube-oraklet og spurgte hvad der karakteriserer en fysisk taks. Og al min lærdom Yggdrasil er et asketræ, blev sendt til hjørne.
Ordet 'ask' er måske en kenning for noget andet en selve asketræet?
Kort fortalt, lærte jeg at den ældste nulevende taks, der findes i England, er ca. 5000 år gammel....altså var den et lille frø i bondestenalderen engang, og et 3500 - 4000 år tudsegammelt træ den gang Dronning Thyra giftede sig med sin gamle Gorm.
Taksen er megagiftig. Barken. Nålene. Og de små kerner inden i de fine røde bær. Det siges at en enkelt lille kerne kan slå en hest ihjel.
Således kan man godt sige at det er et "ondt" træ. Det er et harmfuldt træ. Det er et farligt træ. Det er et træ der bringer skade med sig.
På den anden side:
Taksen regenerer og genplanter sig selv ved at grenene vokser ned mod jorden og slår rod. Når den bliver meget gammel bliver træet hult. Ligeså hult som træet i den Tapre Tinsoldat, som vogtes af en klog gammel kone. Googler du "Old yew" vil du se billeder af takstræet, der er i overensstemmelse med vores eventyrbillede af et sandt heksetræ; kroget og med grene der danner huller man kan kravle igennem, og et indre hulrum man kan gemme sig i. Det ses på kirkegårde.
På trods af sin giftighed siges det dog, at dele af taksen bruges til at udvindes moderne medicin mod kræft.
Ligeså dødelig taksen kan være, ligeså helbredende kan den være.
Rød fluesvamp ynder at vokse under takstræet.
I Vølvens spådom, vers 19, beskrives Yggdrasil i stil med "står altid eviggrøn/ grøn over Urds brønd".
Er asken en kennning for penis?
Der kan ikke være nogen tvivl om, at de mænd og kvinder der kendte til taksens hemmeligheder har man været bange for. Meget bange. Disse mænd og kvinder kunne skade, - og med minimale mængder af gift kunne de gøre det uset. I skyggen. Disse trolddomskyndige kunne også helbrede - og man har derfor gjort sig klogt i at stå på god fod med dem. Præcis ligesom aserne forsøger, da Skade kommer trampende og vil hævne. Eller, præcis ligesom aserne forsøger, da Skade kommer trampende og kræver retfærdighed, efter drabet på sin far: Hun vil have ham som alle elsker og har forsvoret ikke at skade. Hun vælger dog en frugtbarhedsgud der forbindes med stenfallosser der stadig står strunk i det norske landskab.
Således giver det meget god mening at nutidsvølven gør oprør mod kapitalistiske fallossymboler <3 <3 <3 Det er smukt, Andrea, og jeg har også dyb respekt for den højtråbende, aktivistiske side af dig, som må være afsindigt energikrævende at skulle kanalisere.
Taksen viser sig også at være et hårdt træ, og dermed glimrende at lave buer af.
Ja, buer!
Og nu er vi tilbage hos jættekvinden Skade, og Ull, der står på ski i fjeldet, susende gennem landskabet med sin bue og pile på ryggen. Og ve den der bliver ramt med een af Skades pile...
I forbindelse med en podcast jeg lavede for år tilbage, "Uroksen fra Vig & andre gamle knogler", fortæller arkæolog Peter Vang Petersen, at misteltenen, - vist nok bærrene, var dødeligt giftige, og sandsynligvis blev brugt til at forgifte pilene, som jægerne slog den to meter høje og tonstunge urokse ihjel med. Mon ikke også taksen fandtes på de nordlige breddegrader i jægerstenalder?
Viden som tilsyneladende er overleveret og symboliseret i runen EihwaR.
Jeg hører fortolkninger af runen EiwaR, at den er forbundet med Ull.
Kan runen også være forbundet med Skade? Ligesom taksen.
Og kan jættekvinden Skade have noget med selve det farlige aspekt ift fødsler at gøre?
Hun vælger jo trods alt at gifte sig med frugtbarhedsguden. Forholdet bærer dog ingen frugt.
Der har sikkert været mange gode grunde til at stå sig på god fod med Skades kvinder.
Uhhh...jeg har summet en del over denne skadespost. Den er der krummer i. Den simrer og summer.
I like.
Yes! Det er sjovt. Jeg er inspireret.
Denne oplevelse havde jeg kort efter jeg læste "Ilde brude" for første gang:
Hende den skadefro
Jeg kører ind på tanken med min gamle rustne, møgbeskidte bil. I modsatte side har en lille hvid, fin nyvasket gocart parkeret 1 1½ meter fra kantstenen. Midt i det hele. Det er svært at komme ud, uden at smække min bildør op i den rene. Kanter mig ud. Basker irriteret til den lilles sidespejl, som i et "så kan du lære det!". Går hen for at tanke.
Og så starter det. Skade ankommer. Skade er sur. Spillet er i gang.
Damen er sur over det med sidespejlet. Jeg er sur over ikke at få plads. Damen truer med at melde mig og sende nogen efter mig. Hun siger ikke hvem. Hendes far? Hendes mand? Hendes søn? Politiet?
Jeg griner skadefro, og siger det er en rigtig god ide. Damen råber til mig at skal lære at opføre mig ordentligt overfor andre mennesker og om hvad jeg er for et menneske.... Jeg synes hun skal lære at parkere, og gi plads til andre end sig selv. Damens datter har foldet sig ud af passagersædet, og puster sig op i sikkerhed ved siden af sin mor, og kommer med de værste gloser hun har lært fra søsterfællesskabet i skolegården. Jeg er grim og fed. Ja, og du er ligeså dum og grim at høre på som din mor. Nu er min bil en rusten spand. Det er jo ikke noget nyt. Svarer at det er en fordel med en rusten spand, når man rammer andre bilers døre...
Ha! Den var sjov. Nu løber damen hen for at kigge på sin bildør. Hun fortsætter med at råde ad mig.
Det er farligt. Og sjovt på samme tid.
Der er ikke en skramme at se.
Jeg hiver betalingskortet ud af automaten og glemmer at tanke. Min krop vil væk. Nu. Jeg er på vej ind i butikken.
Damen hiver mobiltelefonen frem, filmer min nummerplade og en video med mig med ryggen til.
Tænker jeg er meldt til de sociale medier?
Videre i min lille boble ud af livets landevej, sidder Skade på passagersædet. Hun er vred over den uret der er begået. Lidt efter griner hun højt, klapper mig på skulderen, og siger:
Søster til søster: Skal du absolut være fro, så vær Skades fro.
Tak.
Jeg har læst og pauset og læst og nu pauser jeg. Jeg tror, jeg skal læse og pause det nogle flere gang over længere tid. Det sætter meget i gang.
Det er en speciel oplevelse, det der med at nogen læste ord kan mærkes fysisk forskellige steder i kroppen.
Måske også en form for ordmagi.
Jeg tror, hvis man puttede mit hoved i en CAT-scanner, mens jeg læste dette indlæg, så ville de se på skærmen og se, at indersiden af mit hovede lignede himlen over Rådhuspladsen nytårsaften. Sådan føles det.
Tak.
He. Perfekt!
Tak!
Ja, det er en slags magiens suppeterning. Interessante fortolkninger.
Du skriver: Skade er en jætte (...) hun tramper (...) hun kræver hævn (...), hendes kraft er enorm, guderne er bange for hende, de ved at de SKYLDER hende.
Interessant at fundere over hvad navnet "Skade" kommer af? Og hvilken betydning hun har haft.
Du nævner i din tekst at navnet betyder "skygge"?
Ligger der i din fortolkning af "skygge" at navnet også ret og slet kan betyde "skade", "hævn" eller "harme"?
Du skriver at guderne er bange for Skade. Det er der måske en grund til at selv guderne er bange for netop Skades kraft?
Du skriver også at vølven (her Skade) forbindes med ulven.
Har den lidt glemte gud "Ull" også noget med ulve at gøre?
Ligesom Skade er han i hvert fald glad for at fare rundt i fjeldet på ski, med bue og pil på ryggen.
I den sidste måneds tid er jeg sammen med bedstevennen gået i lære hos runerne. Endelig. Og jeg lærer og undres. Og lærer og undres.
Og måske er jeg uden at vide det, stødt på Skade igen. Gemt i skyggerne af det jeg ikke forstår.
Da vi nåede til Eiwar (udtales jovar?) slog min baggrundsforståelse i min mytologiske lærdom ikke til. Runen Eiwar, der befinder sig mellem frugtbarhedsrunen Jara, og (gen)fødselsrunen Pertho betød "Taks"!? Altså nåletræet taks. Hvorfor en taks - hvorfor ikke en ask? Jeg læste og lærte også bl.a. at runen Eiwar havde med liv, død og (gen)fødsel at gøre.
Jeg forstod bare ikke det der med "taks"!?
Religionshistorikeren Gro Steinsland forbinder Ull med taks (barlind på norsk, yew på engelsk)
Henvendte mig til Youtube-oraklet og spurgte hvad der karakteriserer en fysisk taks. Og al min lærdom Yggdrasil er et asketræ, blev sendt til hjørne.
Ordet 'ask' er måske en kenning for noget andet en selve asketræet?
Kort fortalt, lærte jeg at den ældste nulevende taks, der findes i England, er ca. 5000 år gammel....altså var den et lille frø i bondestenalderen engang, og et 3500 - 4000 år tudsegammelt træ den gang Dronning Thyra giftede sig med sin gamle Gorm.
Taksen er megagiftig. Barken. Nålene. Og de små kerner inden i de fine røde bær. Det siges at en enkelt lille kerne kan slå en hest ihjel.
Således kan man godt sige at det er et "ondt" træ. Det er et harmfuldt træ. Det er et farligt træ. Det er et træ der bringer skade med sig.
På den anden side:
Taksen regenerer og genplanter sig selv ved at grenene vokser ned mod jorden og slår rod. Når den bliver meget gammel bliver træet hult. Ligeså hult som træet i den Tapre Tinsoldat, som vogtes af en klog gammel kone. Googler du "Old yew" vil du se billeder af takstræet, der er i overensstemmelse med vores eventyrbillede af et sandt heksetræ; kroget og med grene der danner huller man kan kravle igennem, og et indre hulrum man kan gemme sig i. Det ses på kirkegårde.
På trods af sin giftighed siges det dog, at dele af taksen bruges til at udvindes moderne medicin mod kræft.
Ligeså dødelig taksen kan være, ligeså helbredende kan den være.
Rød fluesvamp ynder at vokse under takstræet.
I Vølvens spådom, vers 19, beskrives Yggdrasil i stil med "står altid eviggrøn/ grøn over Urds brønd".
Er asken en kennning for penis?
Der kan ikke være nogen tvivl om, at de mænd og kvinder der kendte til taksens hemmeligheder har man været bange for. Meget bange. Disse mænd og kvinder kunne skade, - og med minimale mængder af gift kunne de gøre det uset. I skyggen. Disse trolddomskyndige kunne også helbrede - og man har derfor gjort sig klogt i at stå på god fod med dem. Præcis ligesom aserne forsøger, da Skade kommer trampende og vil hævne. Eller, præcis ligesom aserne forsøger, da Skade kommer trampende og kræver retfærdighed, efter drabet på sin far: Hun vil have ham som alle elsker og har forsvoret ikke at skade. Hun vælger dog en frugtbarhedsgud der forbindes med stenfallosser der stadig står strunk i det norske landskab.
Således giver det meget god mening at nutidsvølven gør oprør mod kapitalistiske fallossymboler <3 <3 <3 Det er smukt, Andrea, og jeg har også dyb respekt for den højtråbende, aktivistiske side af dig, som må være afsindigt energikrævende at skulle kanalisere.
Taksen viser sig også at være et hårdt træ, og dermed glimrende at lave buer af.
Ja, buer!
Og nu er vi tilbage hos jættekvinden Skade, og Ull, der står på ski i fjeldet, susende gennem landskabet med sin bue og pile på ryggen. Og ve den der bliver ramt med een af Skades pile...
I forbindelse med en podcast jeg lavede for år tilbage, "Uroksen fra Vig & andre gamle knogler", fortæller arkæolog Peter Vang Petersen, at misteltenen, - vist nok bærrene, var dødeligt giftige, og sandsynligvis blev brugt til at forgifte pilene, som jægerne slog den to meter høje og tonstunge urokse ihjel med. Mon ikke også taksen fandtes på de nordlige breddegrader i jægerstenalder?
Viden som tilsyneladende er overleveret og symboliseret i runen EihwaR.
Jeg hører fortolkninger af runen EiwaR, at den er forbundet med Ull.
Kan runen også være forbundet med Skade? Ligesom taksen.
Og kan jættekvinden Skade have noget med selve det farlige aspekt ift fødsler at gøre?
Hun vælger jo trods alt at gifte sig med frugtbarhedsguden. Forholdet bærer dog ingen frugt.
Der har sikkert været mange gode grunde til at stå sig på god fod med Skades kvinder.
Kan man fordrive fostre med gift fra en taks?
Hvilken rune/ runer vil du forbinde med Skade?
Jeg vil meget gerne vide mere :-)
Uhhh...jeg har summet en del over denne skadespost. Den er der krummer i. Den simrer og summer.
I like.
Yes! Det er sjovt. Jeg er inspireret.
Denne oplevelse havde jeg kort efter jeg læste "Ilde brude" for første gang:
Hende den skadefro
Jeg kører ind på tanken med min gamle rustne, møgbeskidte bil. I modsatte side har en lille hvid, fin nyvasket gocart parkeret 1 1½ meter fra kantstenen. Midt i det hele. Det er svært at komme ud, uden at smække min bildør op i den rene. Kanter mig ud. Basker irriteret til den lilles sidespejl, som i et "så kan du lære det!". Går hen for at tanke.
Og så starter det. Skade ankommer. Skade er sur. Spillet er i gang.
Damen er sur over det med sidespejlet. Jeg er sur over ikke at få plads. Damen truer med at melde mig og sende nogen efter mig. Hun siger ikke hvem. Hendes far? Hendes mand? Hendes søn? Politiet?
Jeg griner skadefro, og siger det er en rigtig god ide. Damen råber til mig at skal lære at opføre mig ordentligt overfor andre mennesker og om hvad jeg er for et menneske.... Jeg synes hun skal lære at parkere, og gi plads til andre end sig selv. Damens datter har foldet sig ud af passagersædet, og puster sig op i sikkerhed ved siden af sin mor, og kommer med de værste gloser hun har lært fra søsterfællesskabet i skolegården. Jeg er grim og fed. Ja, og du er ligeså dum og grim at høre på som din mor. Nu er min bil en rusten spand. Det er jo ikke noget nyt. Svarer at det er en fordel med en rusten spand, når man rammer andre bilers døre...
Ha! Den var sjov. Nu løber damen hen for at kigge på sin bildør. Hun fortsætter med at råde ad mig.
Det er farligt. Og sjovt på samme tid.
Der er ikke en skramme at se.
Jeg hiver betalingskortet ud af automaten og glemmer at tanke. Min krop vil væk. Nu. Jeg er på vej ind i butikken.
Damen hiver mobiltelefonen frem, filmer min nummerplade og en video med mig med ryggen til.
Tænker jeg er meldt til de sociale medier?
Videre i min lille boble ud af livets landevej, sidder Skade på passagersædet. Hun er vred over den uret der er begået. Lidt efter griner hun højt, klapper mig på skulderen, og siger:
Søster til søster: Skal du absolut være fro, så vær Skades fro.
Jeg glemte at tanke..
Lyder vildt!