Arbejdet

Det var sommeren der ikke var der.

Det var sommeren der var vinter, det var sommeren der var efterår, det var sommeren hvor byen forsvandt under regnen og oversvømmelserne kom, det var begyndelsen på resten af vores liv, forudsætningerne har ændret sig, klimaet er wacked and so are we.

Det var sommeren hvor et fem år gammel parforhold sluttede, sommeren hvor VOLUSPA udkom, sommeren hvor jeg diskuterede med Weekendavisen og sommeren hvor jeg…. * noget jeg ikke er klar til at fortælle endnu*
Sommeren hvor jeg så på mit liv og forholdt mig til dette; hvor vil jeg bo, hvem vil jeg være, hvad skal der ske og hvorfor skriver jeg de samme ting i min dagbog (nu ikke længere neongrøn men dejlig læder) som jeg gjorde som teenager? Helt ærligt, hvor deprimerende, sød/tøs.

Jeg er lige kommet hjem fra Sverige- det er sommeren hvor jeg endegyldigt forlader Sverige og mit hus deroppe- mørket i den dybe skov, ulven deroppe, ravnen deroppe, sollys på mos, og jeg skal på en eller anden måde igang med mit arbejde igen.

Jeg ved ikke helt hvad mit arbejde er men jeg ved to ting;

1) De Sociale medier er en dræber, jeg har tit taget (lange) pauser fra dem og jeg kan mærke at jeg snart har lyst til at tage en pause igen. Det gør jeg ikke - men det er vigtigt at registrere, tænker jeg, hvordan De Sociale ikke kun angriber min opmærksomhed men også selve min følelse af livet.

Problemet er at mit arbejde har noget med De Sociale at gøre. Jeg er inde i dem, bevæger mig som en energi eller en strøm inde i dem, ikke så selvoptaget at jeg tror jeg kan forandre noget men alligevel overbevist om, at det på en eller anden måde er vigtigt at forsøge at putte noget andet ind i dem end had og indignation, jeg forsøger at putte noget andet ind i dem end had og indignation, det er egentlig dét, der er mit arbejde tror jeg.

På mange måde er mit forhold til De Sociale medier ligesom et voldeligt parforhold. Jeg tror jeg kan elske dem ud af deres nederen adfærd, overbevise dem om at behandle mig godt og det har altsammen noget med mit arbejde at gøre, mit arbejde som er mit kald, min mission, mit arbejde handler om kærlighed, alle kvinders overmand, jeg er optaget af kærlighed og jeg tænker meget over kærligheden på/i/til/imod De Sociale, kærligheden som en længsel imod Den Anden. Jeg er igang med at skrive en bog om kærlighed.
For at være mere specifik; en bog om etnobotanik og den moderne kærlighed.
Det sprog vi bruger om kærlighed. De mekanismer der går igang, den magt der udfolder sig, der må være en sammenhæng (tror jeg) mellem vores forhold til omgivelserne, naturen- og vores forhold til hinanden.

Jeg har selvfølgelig læst en masse bøger om emnet, set en masse dokumentarer, lavet ressearch går jeg ud fra men De Sociale er på en måde også ressearch, det er både ressearch og et arbejde i sig selv, en DEL af arbejdet… fordi ingenting eksisterer jo isoleret fra sine omgivelser og det gør vi jo simpelthen bare heller ikke.

Jeg tror det er derfor jeg forlod vildmarken.

Jeg tror det er derfor jeg kom tilbage.

Jeg tror det er dét der er problemet.

2 For at komme igang med mit arbejde igen efter en sommerferie (som ikke var der) er det nødvendigt at sidde på cafeer hvilket er nederen fordi jeg aldrig har nogle penge men det er vigtigt; at sidde på cafeer og skrive i min (læder)dagbog, observere, observere, observere. Alle tror det handler om at være ekspressiv- forfatteren, kunstneren som noget ekspressivt- men udtrykket baserer sig jo på tusindvis og tusindvis af INDTRYK, nogle gange får jeg alt for mange indtryk- tit får jeg alt for mange indtryk- så det er noget med at balancere det. Det jeg ved er, at nu skal jeg så igen til at være en svamp, noget absorberende, noget der bevæger sig stille i undergrunden, nogle tektoniske plader, jeg skal være en ugle i et træ, jeg skal være en stålorm i solskinnet, sidde meget stille.

Bare for at sige; nu er vi så allesammen, kollektivt, på vej tilbage til arbejdet og det er måske vigtigt nok lige at tænke over hvad arbejdet egentligt ER.

Jeg mener ikke på ydersiden, jeg mener på indersiden, hvad handler arbejdet egentlig om? Hvad er det egentlig vi laver?

På vej tilbage til samfundet og på vej tilbage til arbejdet ved jeg ikke helt præcist hvad mit arbejde er… men jeg ved at jeg på onsdag skal den færdige spillefilm som en der hedder Emil har lavet om selve mig. Han har fulgt mig de sidste to, tre år af mit liv og i alle mulige mærkelige situationer. Det er et symfoniorkester der skal lave musikken til filmen og den skal vises alle mulige steder, det er sygt mærkeligt at tænke over; hvordan vil han vise hvad mit arbejde er?
Hvordan ser mit arbejde ud- UDEFRA?
Og dit?

Om lidt går jeg ud i byen, jeg tager mit hørtøj på (Friggs materiale), jeg kunne godt bruge en revolution men i mangel af bedre må jeg lave noget revolutionere i mit indre, jeg vil observere og jeg vil observere og jeg vil observere og så vil jeg lave en eller anden mærkelig alkymi og så vil jeg få skrevet den bog færdig. Men først skal jeg læse de første par kapitler i min venindes manuskript, hun er meget nervøs over den bog… det er en del af mit arbejde at hjælpe de andre med deres…

Omkring at håndtere arbejdet og arbejdssituationerne har jeg kun de her to råd som jeg nu siger til mig selv og til dig og per meme: